TEORI LINKS

Teori
Teknik
Tavler

Teori

Et teorikursus består af 7 teorilektioner af ca. 2½ timers varighed (inkl. evaluerende prøver) og en 1½ times glatbane teori.Teorilektionerne skal tages i rækkefølge. Der er evaluerende teoriprøver ved lektion 3, 5 og 7. Disse evaluerende teoriprøver har den funktion, at de kontrollerer dit standpunkt, så du har mulighed for at opdage dine eventuelle svage punkter. Det giver dig samtidig et indblik i, hvordan en egentlig teoriprøve foregår. 

Når du har været til teoriundervisning, skal du have stemplet din lektionsplan. Stemplet er dit bevis for, at du har modtaget den angivne lektion.  

Loven kræver, at du har været på manøvrebane. Du skal også have prøvet by-, motor- og landevejskørsel samt kørsel i mørke, før du må aflægge den egentlige teoriprøve hos politiet. Du skal i gang med køreundervisningen med det samme. Derved opnår du også en meget bedre forståelse for færdselsteorien, når du får prøvet det i praksis og vil derfor have meget nemmere ved at bestå din teoriprøve.